Ministerrokade med slag i

Dansk Folkeparti vand guld ved valget i form af afgørende stemmer. Derfor var det oplagt, at Anders Fogh ville kvittere DF med stor indflydelse (læs: en højreorienteret regering).
Anders Fogh har overrasket med ministerrokaden og de indledende forhandlinger med midterpartierne R, NA og S. Nedenfor er en beskrivelse af nogle af de mere markante rokeringer.

Birthe Rønn Hornbæk afløser Rikke Hvilshøj som integrationsminister. Rikke Hvilshøj havde ikke samme pondus som Bertel Haarder havde på den svære post. Birthe Rønn Hornbæk har en robust personlighed, der gør, at hun er et stærkt kort til ministerposten. Rønn Hornbæk vil helt sikkert fastholde den stramme udlændingepolitik, men hun har om nogen i VK ytret sin uenighed med DF. Derfor sender dette et signal om, at Fogh indirekte lægger en smule afstand til DF.

Connie Hedegaard bliver energi- og klimaminister (nyt ministerium). I 2009 er Danmark vært for et stort klimatopmøde. Dette topmøde er født af Connie Hedegaard, som nu skal have rum til at forberede sig. Topmødet har fået status som ”miljøpolitikkens-OL”, som vil brande Danmark stærkt. Hans Engell mener, at det er degradering af Hedegaard, men jeg er helt uenig. Hun er et stærk navn i VK – det ved Bendtsen og Fogh – og hun skal nu fokusere på den vigtige begivenhed.

Troels Lund Poulsen bliver miljøminister. I takt med overstående jobrokade for Hedegaard bliver Troels Lund Poulsen miljøminister. Han har været politisk ordfører for V siden omstridte Jens Rohde forlod politik. Da Hedegaard nok får de ”sjovere” opgaver som klimatopmødet må man formode, at Troels Lund Poulsen skal fokusere på de indenrigspolitiske miljøopgaver. Det er derfor måske lidt et ”juniorministerium” - som 31 årig er han nemlig den yngste minister nogensinde - men en god mulighed for Poulsen til at positionere sig som minister.

Lars Løkke Rasmussen afløser Thor Pedersen som finansminister. Lars Løkke er kronprins i V, og når Fogh går af skal han forsøge at blive Danmarks tredje statsminister, der hedder Rasmussen til efternavn. Han skal altså have et tungere ministerium. Det virker som et klogt valg, der kan skyde Lars Løkke i stilling som en mulig statsministerkandidat.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article1181193.ece

DF vandt – NA tabte – Gallup forudså det

Stemmerne er talt op. Vi troede det blev en gyser indtil det sidste – godt hjulpet på vej af meningsmålingerne – men VKO bevarer netop magten med 90 mandater. Nedenfor er partiernes valgkamp i tid og tal.

GULD til Dansk Folkeparti (25 mandater). Pia Kjærsgaard var super presset under denne valgkamp. Anders Fogh og Bendt Bendtsen flirtede med Ny Alliance før og under valgkampen. Da Venstre taber 6 mandater og De Konservative holder status quo er Pia Kjærsgaard garanten for et fortsat VOK-samarbejde. Ja…. Pia Kjærsgaard kalder det et VOK-flertal mens hun blinker med øjnene. DF ved godt, at de sidder med forhandlingsmagten.

SØLV til Venstre (46 mandater). Venstre er det bedst framede (som Michael Kristiansen kalder det) parti i Danmark. De er tidsår foran de andre partier, når det kommer til spin.
Valgkampen mod Thorning har været mere defensiv end mod Nyrup/Lykketoft. Dette var ud fra devisen, at man ikke ”slår på kvinder”. De taber seks mandater, men hvem taler om det, når Fogh vinder sit tredje valg? Fogh slipper for en dronningerunde, og positionerer sig samtidig til en international toppost i samme hug.

BRONZE til SF (23 mandater). Villy Søvndal har charmeret Hr. og Fru. Danmark med sin humoristiske facon. Han opnår en imponerende fremgang til SF. Dette bunder i en stærk valgkamp af SF, men hele optakten har været god. De har taget vælgere fra De Radikale og Socialdemokraterne. Det bliver kun til bronze, da SF ikke rigtig kan bruge stemmerne til noget.

STØRSTE SKUFFELSE er Ny Alliance (5 mandater) tæt forfulgt at De Radikale. Naser Khader og co. satte et perfekt flankeangreb ind på det politiske Danmark i maj. Skatten skulle ned og udlændingepolitikken skulle blødes op.
Meningsmålingerne var straks med dem og qua diverse kendis-kandidater fik de også en god start på valgkampen. Fra valgkampens uge 2 har det dog været op ad bakke for NA. Først bliver Khader kædet sammen med beskyldninger om sort arbejde. Så famler han omkring partiets skattepolitik. I de afsluttende dueller har Khader kun skulle svare på spørgsmål om en ”dronningerunde”. Dette har fjernet fokus fra politikken til noget taktisk.
NA blev ikke tungen på vægtskålen. Det er en kæmpe skuffelse.

JOKER-PRISEN går til Gallup. I mandags udråbte Gallup VKO til at kunne bevare flertallet. Hovedparten af analysebureauerne udråbte ellers Ny Alliance til at få afgørende betydning helt frem til offentliggørelsen af exit-polls. Credibility til Gallup.

Valget afgøres på Nettet – part 2

I juli skrev jeg indlægget ”næste valg afgøres på Nettet”. Jeg mener bestemt, at Nettet har haft en vigtig rolle i denne valgkamp. Denne valgkamp afgøres jo af tvivlerne – de personer, der ikke har lagt sig fast på ét parti.
Derfor er de besluttede/loyale UINTERSSANTE for partierne; de er jo allerede i kundekredsen. Hvis SF eksempelvis indrykker annonce i Information, vil de ramme personer de allerede appellerer til.

Danskerne søger flere og flere informationer på nettet, også i forbindelse med en valgkamp. Rigtig mange danskere tager politiske test på Nettet. Som tvivler kan det da i hvert fald give et fingerpeg om, hvor krydset skal sættes. Personligt vidste jeg godt, hvilket parti jeg ville stemme på, men fandt den personlige kandidat via Nettet.

Men stadigvæk mener mange iagttagere, at offline markedsføring er den sikre vej.
Jeg er helt uenig. At indrykke en annonce i en landsdækkende avis tilbagelænet i sofaen er selvmord i 2007. Der er så mange medier, at budskabet drukner.
Landsdækkende avisannoncer er for dyre. Jeg synes kun det skal bruges til de store linjer.

Det gælder om at tænke ud af boksen – og her er onlinemedier velegnet. For små penge kan man brænde i gennnem til vælgerne mens de er parate til ny informaiton med "Permission marketing". Se min hot eller not liste nedenfor.

HOT
- Nettet: Valgtests, Adwords, hjemmesider, blogs, viral marketing, portaler som Myspace og Facebook, computerspil etc.
- PR (gratis, troværdigt, bredt)
- Valgdueller (brænde i gennem med budskabet, dialogskabende)
- Personlig kontakt (f.eks. på storcentret. Især for de lokale)
- Bruge "ambassadører", f.eks. ungdomspartier (en troværdig person kan måske overbevise tvivlerne i sit netværk om at stemme på "sit" parti)

NOT
- Avisannoncer (Se ovenfor)
- Valgplakater ("Interruption marketing". Jeg tror det irriterer mere end det gavner).
- Radioreklame (Man kører måske bil og følger ikke rigtig med. Mangler at kunne se politikeren)

Taking out the trash (doping og valgspin)

Sikke nogle kioskbaskere vi har været vidne til. Hvis man har en uheldig historie, der ikke skal have for meget opmærksom, er det nu pressemeddelelsen skal udsendes. Der er gode chancer for den drukner hos journalisterne.

I cykelsporten kom flere indrømmelser frem. Først bekender Bo Hamburger dopingmisbrug fra 1995 til 1997.
Dagen efter fremlægger Michael Rasmussen, at han IKKE var i Mexico før årets tour de France. Det vil sige, at han, ”Kyllingen”, løj over for sin arbejdsgiver, UCI og alle os andre. Det bekræfter kun, at han fortjent blev ekskluderet fra Touren. Han benægter dog stadig, at have toget doping. Yeah right – og Naser Khader og Pia Kjærsgaard er på julekort.

Bo Hamburger sagen er ikke lige så oppe i tiden, men mindst ligeså skandaløs. Hamburger har stoppet sin aktive karriere, og har i bogen ” Den største pris - en cykelrytters bekendelser" indrømmet brug af EPO. I hvert fald i to år. Først og fremmest forekommer det bizart, at Hamburger kun indrømmer brug af doping i to år. Han påstår altså, at han erobrede den gule trøje i Touren i 1998 ”rent”. Mere bizart er det dog, at han overhovedet indrømmer det – NU. Jeg husker stadig, hvordan Bo Hamburger reagerede med knyttede næver og et ”YES” råb efter han blev frifundet for et for højt hæmatokrit-tal i sluthalvfemserne.
Nu kryber han så til korset, hvilket lugter af desperation og et ønske om at tjene på sin bog. Pinligt.

I dag, lørdag, kommer det frem i Ekstra Bladet, at Henrik Sass Larsen – efter deres kilder – skulle have solgt interne oplysninger om Socialdemokratiet til Venstre. Det skulle have foregået under valgkampen i 2005. En kilde til historien er Jens Rohde, direktør på TV2 Radio og tidligere politisk ordfører for Venstre. Som eks-politiker er Jens Rohde inhabil, hvorfor han selvfølgelig ikke skal blande sig i valgkampen. Han er også blevet ”sendt hjem” af konstitueret TV2 direktør Anders Kronborg. Mon ikke dette passer TV2 ganske fint, da de så kan skifte Jens Rohde ud med et nyt ansigt, der kan vende den kriseramte radiokanal?

Gad hvilke, hvilke historier, der har fået sparekniven på redaktionerne i denne ”rush hour” tid?