Taking out the trash (doping og valgspin)
Sikke nogle kioskbaskere vi har været vidne til. Hvis man har en uheldig historie, der ikke skal have for meget opmærksom, er det nu pressemeddelelsen skal udsendes. Der er gode chancer for den drukner hos journalisterne.
I cykelsporten kom flere indrømmelser frem. Først bekender Bo Hamburger dopingmisbrug fra 1995 til 1997.
Dagen efter fremlægger Michael Rasmussen, at han IKKE var i Mexico før årets tour de France. Det vil sige, at han, ”Kyllingen”, løj over for sin arbejdsgiver, UCI og alle os andre. Det bekræfter kun, at han fortjent blev ekskluderet fra Touren. Han benægter dog stadig, at have toget doping. Yeah right – og Naser Khader og Pia Kjærsgaard er på julekort.
Bo Hamburger sagen er ikke lige så oppe i tiden, men mindst ligeså skandaløs. Hamburger har stoppet sin aktive karriere, og har i bogen ” Den største pris - en cykelrytters bekendelser" indrømmet brug af EPO. I hvert fald i to år. Først og fremmest forekommer det bizart, at Hamburger kun indrømmer brug af doping i to år. Han påstår altså, at han erobrede den gule trøje i Touren i 1998 ”rent”. Mere bizart er det dog, at han overhovedet indrømmer det – NU. Jeg husker stadig, hvordan Bo Hamburger reagerede med knyttede næver og et ”YES” råb efter han blev frifundet for et for højt hæmatokrit-tal i sluthalvfemserne.
Nu kryber han så til korset, hvilket lugter af desperation og et ønske om at tjene på sin bog. Pinligt.
I dag, lørdag, kommer det frem i Ekstra Bladet, at Henrik Sass Larsen – efter deres kilder – skulle have solgt interne oplysninger om Socialdemokratiet til Venstre. Det skulle have foregået under valgkampen i 2005. En kilde til historien er Jens Rohde, direktør på TV2 Radio og tidligere politisk ordfører for Venstre. Som eks-politiker er Jens Rohde inhabil, hvorfor han selvfølgelig ikke skal blande sig i valgkampen. Han er også blevet ”sendt hjem” af konstitueret TV2 direktør Anders Kronborg. Mon ikke dette passer TV2 ganske fint, da de så kan skifte Jens Rohde ud med et nyt ansigt, der kan vende den kriseramte radiokanal?
Gad hvilke, hvilke historier, der har fået sparekniven på redaktionerne i denne ”rush hour” tid?
Etiketter: Spin i politik, Spin i sport, Valgkamp 2007

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home