DetBarBlog - Præsidentvalgkamp. Spin i sport. Spin i politik. Sitcoms.

Analyser af spin i sport og spin i politik så kattene SPINder. Skæve vinkler om politik, konspirationsteorier, præsidentvalgkamp, viral marketing/internet marketing, sitcoms, mandrilaftalen.

lørdag, januar 26, 2008

Finale om 24 timer – Bauer kunne ikke stoppe Danmark


Finalepladsen er sikret. Efter en nerveprirrende og svingende håndboldkamp vandt Danmark 26-25 over Tyskland. Sejren blev sikret på et straffekast af Lars Christiansen i sidste sekund.
Det var en frygtelig spændende kamp, som kunne have gået til begge sider. Tyskeren Marcus Bauer gjorde ellers det slemme med Danmark i første halveg. Det skulle dog vise sig, at Marcus Bauers pistol ikke var ligeså skarpladt som navnebroren Jack Bauers i 24 timer. Det danske forsvar og Kasper Hvidt kom stærkt igen i anden halveg.
Ulrik Wilbeks drenge VILLE i den finale i år. Efter den sidste bronzemedalje under WM i Tyskland sidste år har Wilbeks taktik været at udråbe Danmark som EM-favoritter 2008. Overliggeren er sat op. En lidt satset taktik, men bundlinjen er, at vi er i finalen. Stor cadeau til Wilbek – han kan det der med at motivere.
I morgen venter Kroatien (og øen KRK) som vi i tirsdags slog med 10 mål. Det kan vi ikke bruge til så meget, fordi det er en helt ny kamp. Et nyt drama venter – jeg tror vi vinder, men det bliver en oscarnomineret gyser (Wilbeks grå eminencer er mig bekendt ikke ramt af manuskript-strejken).