DetBarBlog - Præsidentvalgkamp. Spin i sport. Spin i politik. Sitcoms.

Analyser af spin i sport og spin i politik så kattene SPINder. Skæve vinkler om politik, konspirationsteorier, præsidentvalgkamp, viral marketing/internet marketing, sitcoms, mandrilaftalen.

søndag, juli 29, 2007

Bennati kørte sin Chance på Elysee

Bennati vandt i dag sin anden etapesejr i dette års ”Tour de doping” med en flot finish i Paris. Han kørte simpelthen sin Chance på Elysee.

Hushovd og Zabel var tæt på Bennati, men han var for stærk.
Boonen viste ikke den grønne trøje frem, og det lugtede af, at han var tilfreds med at forsvare denne.

Dette års Tour har været en elevator-tur, og Contandor vandt altså den gule trøje i Paris foran Evans og Leipheimer. Fortjent? Ja, set i lyset af, at Michael Rasmussen ikke kunne vinde. Desuden viste Contandor offensiv kørsel i bjergene mens en rytter som Evans mere sad på hjul. I går var Lance Armstrong med i følgebilen til at motivere Contandor, og med sådan en kapacitet bag sig har Contandor et stærkt team til et titelforsvar.


En hot og not liste over Touren 2007 følger.

Etiketter: ,

fredag, juli 27, 2007

Et Kyllinge-Æg; Tre indicier på een gang!

Michael Rasmussen er ude af Touren få dage inden han kunne have vundet løbet i Paris.
Kyllingen er udelukket og fyret af sit hold Rabobank.
Årsag: Han har efter sigende løjet for dem.
Indicierne og presset er vokset og vokset på Michael Rasmussen, og der var til sidst tale om et kyllinge-æg med hele tre indicier på én gang:
· Samlet set fire advarsler vedrørende whereabouts (to fra UCI og to fra antidoping Danmark).
· Beskyldninger for brug/smugling af doping fra tidligere kollega, Whitney Richard.
· ”Mexico ligger i Italien”. Kyllingen har hårdnakket fastholdt, at han befandt sig i Mexico, men flere kilder mener at have set ham i Italien.

Var Michael Rasmussen i Italien mener jeg bestemt det er korrekt at smide ham ud af Touren. I så fald er det DEN "rygende pistol".

Hvis det viser sig, at være forkert er det hårdt – nogle vil påstå justitsmord. Dog er der stadig de to andre indicier, hvorfor man stadig kan argumentere for en udelukkelse.

Danmark havde næsten den anden tourvinder på elleve år (Bjarne var dog med sikkerhed dopet), men jeg ville sidde med blandede følelser, da jeg var i tvivl om hans uskyld.

Jeg synes dog ikke det er meget bedre, at Contador vinder den gule trøje, da han var kædet sammen med ”Operation Puerto” sidste år.
Og med udelukkelsen af Vinokourov mfl. ser det MEGET sort ud for cykelsporten. Vi må også se i øjnene, at doping stadig eksisterer og at seerne, medierne og sponsorernes forventningspres om resultater kan være kilden til det evige doping-virvar.

Jeg tror heller ikke det hjælper, at cykelsporten styres af eks-ryttere, der selv har kørt i de Glade Epo 90'ere.
Der skal nye ansigter til og skabes en ny holdning - NU! Last chance.

Etiketter: , ,

søndag, juli 22, 2007

Star Wars og Sheffield United?




Umiddelbart er Star Wars og fodbold dimentrale modsætninger.
En dag fik jeg nogle bajere til en fodboldkamp i mellem Sheffield United og Newcastle med min meget lidt fodboldinteresserede kammerat ZZ-Pede.
Han bad mig sætte noget musik på, da han kedede sig. I samme åndedrag løber Sheffield United ind på banen til det kendte STAR WARS THEME. Han var solgt!
Det har nu bredt sig som en steppebrand, og nu er der flere Star Wars fans i Esbjerg, der hepper på Sheffield United.

En sjov lille historie…

Etiketter: , , , ,

torsdag, juli 19, 2007

Næste valg afgøres på Nettet

De danske politikere kan lige så godt købe noget hurtigt bredbånd, fordi Internettet bliver holdepladsen for det næste valg.
Skelner man til USA (som de ærede spindokoktorer gør) er tendensen klar: Valgkampen udkæmpes i stigende grad på Internettet. Tidligere var det mere som et supplement til avisannoncer, men efter at ”Web 2.0” er slået i gennem er flervejs-kommunikation velegnet online.
Steder som Youtube, Myspace, Wikipedia, Secondlife og diverse blogs giver vælgeren mulighed for at spørge ind til politkernes valgprogram.

En søgning på Google på ”Hillary Clinton” eller "Barack Obama" indikerer, at de bruger ressourcer på at bruge Internetter aktivt.
Bemærk, at placeringerne på Wikipedia, Myspace og Youtube (side 2) er helt fremme.
Derfor er det særdeles vigtigt, at der fremgår positive ting.

Internettet kan break or make en populær person. Her kan du eksempelvis se præsidentkandidaten John Edwards i et forfængeligt øjeblik. Dette bliver sendt rundt via e-mail (Viral markering) til venner og familie. (I øvrigt finder man også dette klip ved en søgning på Google på "John Edwards").
Til sammenligning giver søgninger på ”Anders Fogh” og "
Helle Thorning" resultater, der ikke skyldes samme proaktive færden som Barack Omaba eller Hilary Clinton.


Det er ikke så fremsynet af de to statsministerkandidater.
Går man direkte ind på Youtube giver ”Anders Fogh” primært negative (satiriske) resultater, hvilket er uheldigt af Venstres PR-afdeling.
Helle Thorning er på Youtube endnu værre med kun to posts.

De nye Radikale leder Margrethe Vestager har selv publiceret et link, hvor hun fortæller om sin politik. En post er dog for lidt.

Folketingskandidaterne kunne også med fordel bruge Google Adwords på søgeord og valgtemaer. Det vil tiltrække besøgende til deres hjemmeside, og dermed skabe mulighed for interaktion og i sidste ende en stemme.
De politiske partier bør anse sig som en virksomhed: Hvis ingen kender til deres eksistens kan de ikke sælge noget selvom de har verdens bedste produkt.

Jeg mener offline reklamekronerne skal prioriteres online, da det giver et meget bedre afkast (og kontaktpris) i forhold til potentielle vælgere.



Etiketter: , ,

mandag, juli 16, 2007

Rasmussen i kyllinge-gult

I går satte Den Danske Kylling Michael Rasmussen ALLE på plads og vandt 9. etape, bjergtrøjen og den gule trøje. Den rigtige kylling er jo også gul!

Lørdag var Kyllingen utilfreds med Rabobanks reaktive taktik, i og med han havde benene til noget stort. Rasmussen følte sig som en burkylling, hvilket han tog revanche for søndag.

Michael Rasmussen er en bjergkylling af dimensioner, og med hans bedrift har Danmark den gule trøje for første gang siden 1998.
Vi har kun én dansker med i turen – og han er i gult. Det er klasse!

Jeg tror Rasmussen kan ende i top 5. En toursejr virker urealistisk, i og med der er to enkeltstarter, hvor han forventes at tabe cirka 2*5 minutter. Og at hente 10 minutter på ryttere som Evans, Klöden og Vinokourov er måske en tand for optimistisk.

Men spændende bliver det at følge!

Etiketter: , ,

lørdag, juli 14, 2007

10 ting jeg hader ved Real Madrid

Jeg støtter Barca, og derigennem har jeg med tiden opbygget en stor modstandsfølelse mod arvefjenden Real Madrid. Det er klubben Real Madrid jeg - og mange andre - elsker at hade. Her kommer en top ti over ting jeg hader ved Real Madrid:

  1. Indkøbspolitik. Hvert år skal der sikres i stort navn hjem, hvilket er fair nok. Problemet er bare, at de ofte bruger hele budgettet og mere til på én spiller. Dette er ofte i de offensive rækker, hvorimod det defensive halter.
  2. Ingen kontinuitet i ledelsen – hyppige trænerskifte. Real Madrid skifter træner som vi andre skifter underbukser senest set med Capello/Schuster sagaen. Hvert år ser man et nyt ansigt, hvilket jeg tror er den primære kilde til holdets ustabile spil. Tag andre storhold som Manchester United, Liverpool, Chelsea og Barcelona. Her er træneren der en årrække, og kan dermed bygge holdet op. Ordsproget ”Rom blev ikke bygget på en dag” er ikke noget, der opereres med i Real Madrid.
  3. For kommercielt - ”The shirt”. Jeg har INTET i mod at Real Madrid er kommercielle og skaber et brand omkring holdet/navnet. Mit problem er i, at det overskygger fodboldspillet. David Beckham er selvfølgelig relevant, fordi mens han sad på bænken i nogle måneder (unfair i øvrigt) solgte han masser af merchandise. Det jeg mener er vel at det er ”popsmart” at være Real Madrid fan.
  4. Respekterer ikke uskrevne regler (stjæler Barca spillere). Ja, det er måske en tynd en, og ja, Luis Enquire var oprindeligt også fra Real Madrid, men Real har altså gang på gang ”taget” tidligere Barca spillere. Spillere som Michael Laudrup, Luis Figo og Ronaldo var jo først Barcelona-spillere.
  5. Satser aldrig på det defensive. Som nævnt skal der årligt hentes en stor profil til Real i form af navne som Beckham, Figo, Ronaldo og Robinho. Sjældent ser man dem hente forsvarsspillere til klubben. De offensive strenge kan sælge billetterne, men uden en stærk defensiv/fundament er det svært at være stabile.
  6. Manglende bundlinjefokus. Nu siges Real at være deres enorme gæld kvit, men i mange år købte Real spillere på klods. Sportsklubber hører til i den fremadstormende oplevelsesøkonomi, og i Danmark er Parken Sport & Entertainment et eksempel Real Madrid kunne lære af. Når man har styr på økonomien kan man købe spillere – ikke omvendt. Jeg vil anbefale Real Madrid at hyre en krakilsk jysk revisor.
  7. Franco-tiden/det historiske. Mange Barcelonafans (fra Katalonien specielt) hader ”kongeklubben” Real Madrid af historiske årsager. Det rygtes, at Barca blandt andet blev hæmmet i deres indkøb og måtte ”dele” stjerner med Madrid-klubben. Jeg føler derfor, at Barcelona i større grad har kæmpet sig til succes mens Real er født med en guldske i munden.
  8. Ingen fighterånd. Når det går dårligt for Real giver de nærmest op – de kunne lære meget af et hold som Liverpool, der fighter videre. Med de lønninger de får burde de give den ALT, hvad de har (Real fik f.eks. engang en sæk af Mallorca, hvor dette kom til udtryk).
  9. Medløberfans. For nogle år siden spillede Real nok noget af det bedste offensive fodbold, hvilket tiltrækkende mange danske fans. Da det så begyndte at gå den anden vej forsvandt disse fans. Det er et eksempel på, at Real er det ubestridte medløberhold, og det irriterer mig grænseløst, når folk ikke bliver VED DET SAMME HOLD i medgang og modgang. Jeg har en kammerat, der pludselig blev Real Madrid fan (jeg vil ikke hænge ham ud her, men vil dog sige at han har kørt en Opel Corsa). Som sagt, det er popsmart at være Real Madrid fan og mange tilhængere mangler KLUBFØLELSE. Nogle har det selvfølgelig. (Jeg erkender, at Barcelona også tiltrækker medløberfans men med overstående argumentation mener jeg, at Real Madrid er skræmmeeksemplet).
  10. Talentrække? Ud over Raul er det sjældent man hører om en ærke Real Madrid spiller, der kæmper sig op i gennem rækkerne. Det savner jeg fra "kongeklubben".

Any comments?


Etiketter:

torsdag, juli 12, 2007

Daewoo - det er COOL

Jeg har netop købt en Daewoo Lanos 1,6 SX fra 2000.
Det er fedt med noget nyt legetøj!

Da min første bil var en Polo (obligatorisk køretøj på KRK), vil mine fremtidige biler altid have noget ”Polo over sig”.

Jeg har kørt 20 måneder i en Peugeot 205, som jeg kaldte Polo-geot’en.

Navnet på min nye Lanos bliver Polo-woo’en i skarp konkurrence med Dae-Palaen!


Indtil videre vil jeg markedsføre mit nye mærke under sloganet Daewoo - det er COOL.

Etiketter: ,

tirsdag, juli 10, 2007

Fra BIRILLO til BRILLIANT

Sidste års Tour var, for CSC, plaget af Ivan Bassos link til Operation Puerto via dopingprøver navngivet efter hunden "Birillo".
De sidste par måneder har været op af bakke for Team CSC i lyset af dopingskandalerne. Senest med Jacskes bombe.

CSC har startet cykelløbet med lyn og torden i skikkelse af Fabian Cancellara. Først vinder han i overlegen stil prologen. Så kører han to dage i gult. I dag vinder han 3. etape OG forsvarer den gule trøje ved at tage fusen på supersprinterne - og vinde etapen. Brilliant bedrift.

Han holder den gule trøje til første bjergetape søndag.

Etiketter: ,

lørdag, juli 07, 2007

Biblioteket er fantastisk

Kald mig bare nørdet og gammel, men jeg har de sidste 3-4 år fået øjnene op for, hvor fantastisk en ressource biblioteket er.
Jeg har i skrivende stund ferie, og har allerede besøgt biblioteket et par gange.
Først pløjer jeg et par aviser i gennem, dernæst søger jeg på databasen Infomedia (f.eks. omrking Tour de france), derefter læser jeg gadgetmagasinet "Gear" (yeah!) og slutteligt skimmer jeg et par bøger.


Det er bedre end kaffepunch!

fredag, juli 06, 2007

Touren 2007 - sådan ender det

Jeg er kæmpe Tour-fan, og vil nu komme med mine stålfaste bud på udfaldet efter Champs Elysee d. 29. juli 2007.

VINDER
Jeg mener Vinokourov (Vino) er en komplet cykelrytter, der kan det hele med et stærkt hold i ryggen (doping eller ej). Han kan køre enkeltstart, gøre sig i bjergene (jf. bl.a. hans 3. plads i 2004) og han kan gøre det UFORSIGELIGE. Slår man op i ordbogen under ”uforsigelig” er der et billede af Vino. Tag bare Champs Elysee etapen i 2005, hvor alle sad og forventede en vanlig sprinterafgørelse…. Sådan skulle det ikke gå, fordi Vino stak af inden sprinterne fik kørt sig i stilling og vandt dermed etapen i fænomenal stil.
Vinokourov kører for Astana (fra kasakhstan), hvor landets præsident og tunge drenge i erhvervslivet står i kulissen. Der er et stort pres på Vino, hvilket bør gøre ham endnu mere motiveret.

Mange kalder Vino ligeså kedelig som ørkensandet i Sahara – who cares? Vino lader benene tale i en verden med smarte bemærkninger og spin.

Nr. 2. Menchov. Kan sidde med i bjergene, kører en god enkeltstart og har et stærk hold blandt andet i form af Michael Rasmussen. Jeg tror der gemmer sig mere i Menchov.

Nr. 3. Leipheimer. Med de mange udelukkelser sidste år kunne Leipheimer måske have vundet den gule trøje, men han styrtede. Han kører for Discovery, og kan blandt andet trække på Popovych. Han er erfaren nok til en podieplads.

DEN GRØNNE TRØJE
Jeg tror på McEwen – han er ligeså fræk og hurtig som en væddeløbshest, og har gjort det før.
Boonen vil være den nærmeste konkurrent mens ryttere som Hushovd, Freire, O’ Grady og gamle Zabel vil kunne gøre en figur.

BJERGTRØJEN
Det bør blive alle gode gange tre for ”Kyllingen”. Han vil forsøge at lave et togt eller to i bjergene og dermed skabe et solidt forspring. Der er stil over den måde han kører på. Han er en rigtig bjergrytter, og jeg tror han snupper den endnu en gang.


Let the race begin!

Etiketter: , ,

Musik vs. regn & Cykling vs. doping

I disse dage afholdes Roskilde Festival 2007 i en sandt regnorgie.
Journalisterne dækker dette som breaking news a la fugleinfluenza eller prinsessedåb.
Især TV2 er HOOKED på regn over Roskilde; festivaldeltagere der trodser vejret, arrangørerne der kæmper for at holde festen i live og så videre.
Men hvad med musiken? Den hører man ikke meget om. Sidste år dækkede TV2 mindre fra festivalen, men de dækkede trods alt musiken, blandt andet i form af Axl Rose på Orange Scene.

Det samme kan siges om Tour de France 2007, som starter i morgen lørdag. Her dækker TV2's rapportere KUN dopinghistorierne og især Bjarne Riis. Riis er nu ude, og det er da en kioskbasker, men hvad med cykelløbet?

TV2 - fortæl dog den menige dansker noget om hvem der er favorit til at tage sejren, hvem bliver bjerggeden i dette års tur, hvilke sprintere kan tappe landevejene for etapesejre og hvem vil tage den gule trøje efter prologen.
Jeg mener, der skal kastes lys over dopingspørgsmålet, men omvendt har jeg ikke rigtig hørt nogen snakke cykling på TV2. Jens Voigt sagde også på gårsdagens CSC-pressemøde, at de er ni cykelryttere tilstede, så skal vi snart snakke cykling?

Etiketter: , ,

onsdag, juli 04, 2007

Roger! Roger! - We want sun over Wimbeldon

Beklager den engelske overskrift, men det klinger...

Denne post er dog mere tiltænkt "The Rogernators" (Roger Federer) forsøg på at genvinde Wimbledon.

Lige nu er klokken 22.29 onsdag aften, og Roger har ikke været i kamp siden fredag grundet det regnkaos vi er vidne til i Wimbledon (og Danmark for den sags skyld). Regndråberne er på størrelse med tennisbolde, og det gør det farligt at spille.

Jeg ser ingen udvej på, at Federer vinder igen. Kun skader/sygdom kan bremse ham, idet han er for stærk! Til sammenligning vinder Nadal sin 3. runde kamp i fem sæt mens Federer rundbarberer sin modstander i tre sæt.
Roddick og Ferrero kan blandt andre også udfordre, men når "the chips falls down" er Roger Federer kongen af tennis (bortset fra på grus, hvor Nadal suverænt leger tyrefægter). I golf er der Tiger Woods. I fodbold Ronaldino. I tennis er der Federer - han har et helt specielt niveau.

Hos kvinderne ser Henin og Venus Williams stærke ud, hvor jeg tror Henin vinder sit første Wimbledon. Hun er allround god of fortjener det.

Etiketter: ,