Touren 2007 - sådan ender det
Jeg er kæmpe Tour-fan, og vil nu komme med mine stålfaste bud på udfaldet efter Champs Elysee d. 29. juli 2007.
VINDER
Jeg mener Vinokourov (Vino) er en komplet cykelrytter, der kan det hele med et stærkt hold i ryggen (doping eller ej). Han kan køre enkeltstart, gøre sig i bjergene (jf. bl.a. hans 3. plads i 2004) og han kan gøre det UFORSIGELIGE. Slår man op i ordbogen under ”uforsigelig” er der et billede af Vino. Tag bare Champs Elysee etapen i 2005, hvor alle sad og forventede en vanlig sprinterafgørelse…. Sådan skulle det ikke gå, fordi Vino stak af inden sprinterne fik kørt sig i stilling og vandt dermed etapen i fænomenal stil.
Vinokourov kører for Astana (fra kasakhstan), hvor landets præsident og tunge drenge i erhvervslivet står i kulissen. Der er et stort pres på Vino, hvilket bør gøre ham endnu mere motiveret.
Mange kalder Vino ligeså kedelig som ørkensandet i Sahara – who cares? Vino lader benene tale i en verden med smarte bemærkninger og spin.
Nr. 2. Menchov. Kan sidde med i bjergene, kører en god enkeltstart og har et stærk hold blandt andet i form af Michael Rasmussen. Jeg tror der gemmer sig mere i Menchov.
Nr. 3. Leipheimer. Med de mange udelukkelser sidste år kunne Leipheimer måske have vundet den gule trøje, men han styrtede. Han kører for Discovery, og kan blandt andet trække på Popovych. Han er erfaren nok til en podieplads.
DEN GRØNNE TRØJE
Jeg tror på McEwen – han er ligeså fræk og hurtig som en væddeløbshest, og har gjort det før.
Boonen vil være den nærmeste konkurrent mens ryttere som Hushovd, Freire, O’ Grady og gamle Zabel vil kunne gøre en figur.
BJERGTRØJEN
Det bør blive alle gode gange tre for ”Kyllingen”. Han vil forsøge at lave et togt eller to i bjergene og dermed skabe et solidt forspring. Der er stil over den måde han kører på. Han er en rigtig bjergrytter, og jeg tror han snupper den endnu en gang.
Let the race begin!
Etiketter: Spilfiduser/Gambling, Spin i sport, Tour de France

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home