DetBarBlog - Præsidentvalgkamp. Spin i sport. Spin i politik. Sitcoms.

Analyser af spin i sport og spin i politik så kattene SPINder. Skæve vinkler om politik, konspirationsteorier, præsidentvalgkamp, viral marketing/internet marketing, sitcoms, mandrilaftalen.

lørdag, september 29, 2007

Obama kan stadig blive præsident

Barack Obama kan stadig blive den første farvede præsident i USA.
Jeg synes stadig jeg gjorde mig et scoop tilbage i maj 2006 ved spille på Obama som demokratisk præsidentkandidat til odds 20. Pt. giver han odds 3,50 igen hos Unibet.
Hillary Clinton ser selvfølgelig utrolig stærk ud, og dominerer meningsmålingerne. Hos Unibet giver hun kun odds 1,4, hvilket er alt for lidt.
Der er lang vej til afgørelsen falder – the fun has just begun. Fra primo 2008 starter primærvalgene, hvorefter vi har et bedre overblik over styrkeforholdet. Ved sidste valgkamp stod Howard Dean stærkest på dette tidspunkt, men det blev som bekendt den dengang mere ukendte John Kerry, der udfordrede George Bush i den endelige dyst.

Der er et eller andet ved Obama, som fascinerer folk (inklusiv mig), og hans kampagne får også meget opmærksomhed i medierne. Man taler om ”Obamamania”.
På Internettet står Barack meget stærk, hvilket man kan se på Myspace, hvor han har 178438 på sin venneliste.
Hillary Clinton har til sammenligning 139152 venner på Myspace.
At stå stærkt på Nettet kan synliggøre Obamas budskab, især overfor yngre vælgere.

Lige nu taler meningsmålingerne for Hillary Clinton, men jeg tror det bliver mere tæt og at Obama vil puste hende i nakken. Det bliver spændende at følge.




Etiketter: ,

fredag, september 28, 2007

CD og Frevert i russisk roulette

Louise Frevert er skiftet til CD. Og nej, det er ikke en tidlig aprilsnar. Mavedanseren og provokatøren Louise Frevert har skiftet side i dansk politik – fra Dansk Folkeparti (og tidligere Konservative) til Centrumdemokraterne. Frevert skal nu forsøge at tale CDs sag på Christiansborg qua sin folketingsplads.

Hvorfor går CD og Frevert ind i dette makkerskab?
Desperation.

CD er langt fra spærregrænsen og bliver nødt til at tage nogle chancer. De skal ind og kæmpe med de andre midterpartier (Ny Alliance, De Radikale, Kristendemokraterne).
De mangler et kendt ansigt, der kan komme i medierne. Det kan Frevert komme – og lige nu får CD presseomtale. Jeg vil også vædde min gamle hat på, at ”mediestuntet” bliver dækket i Jersild og Spin i morgen.
Så langt, så godt.


Problemet er bare, at selv om CD får presseomtale i skikkelse af Louise Frevert tror jeg på ingen måde det kan resultere i S T E M M E R.
Vælgerne kan godt se, at dette er et desperat forsøg fra et desperat parti.
Desuden er Louise Frevert ikke Centrumdemokrat – hun er højreorienteret.

Mimi Jakobsen talte inden valget i 2005 om, at CD skulle indgå i en VK-regering, og dermed skabe ”borgerlig anstændighed” i form af en blidere udlændingeparti.
Øhhh - nu er Mimi Jakobsen ikke partiformand længere, men gennemsyrer vel stadig partiets ideologi – så hvorfor vælger de Louise Frevert? Netop Frevert er tidligere kommet med meget radikale udmeldinger mod muslimer.

Ergo, Louise Frevert er ikke den rette for CD – hun tiltrækker ikke potentielle CD-vælgere. De ville så gerne have haft Naser Kader, som nu leder Ny Alliance.
Det er dårlig spin at vælge Frevert.

Louise Frevert har været løsgænger i folketinget siden maj 2007. Hende og Pia Kjærsgaard havde til sidst meget dårlig kemi.
Derefter har vi hørt, at hun vil starte sit eget parti, og nu er hun altså CDs stemme på Christiansborg.
At CD vælger Frevert virker lige så mærkværdigt som, at Frevert vælger CD.


Etiketter: ,

lørdag, september 22, 2007

Casper & Mandrilaftalen tilbage på DR2 (underskriftindsamling)

Casper og Mandrilaftalen er måske det sjoveste, der nogensinde er vist på dansk tv.
Figurerne er gennemførte og det er humor af første klasse.
Der er produceret tre DVD' er, men der er stadig scener og figurer, som alring er blevet udgivet.

Jeg søgte derfor lidt på Nettet, og fandt denne underskriftindsamling om, at Mandrillen skal tilbage på DR2. Hvis du elsker Mandrilaftalen, så skriv under her: Underskriftindsamling Mandrillen .

Skal du have en lille teaser, så tjek disse kongeklip på Youtube:
tissmagning Mandril
John Gringo og
bilen der kører på skældsord


Etiketter:

Kongehuset flopper i New York

I denne uge er kronprinsparret Frederik og Mary i New York for at profilere kampagnen ”Creative Nation”. De følges blandt andet af erhvervsminister Bendt Bendtsen.

I torsdag så jeg i TV2 nyhederne, at de amerikanske medier slet ikke er interesserede i kronprinsparret over there.
Nej, deres færden bliver mest dækket af australske og især danske medier.
Ergo: Det ellers så sympatiske ægtepar sælger ikke varen (Creative Nation og derigennem dansk design). Frede og Mary får ingen sendetid i USA.


Det er lidt for ”dansk” i mine øjne. Vi mener jo, at Frederik og Mary er ”store” worldwide, men deres brand er mest stærk hjemme i andedammen.
Se og Hør og andre interessenter af kongehuset har stor interesse i at puste ild til historien om kronprinseparret i USA. Se for eksempel, hvad en søgning på ”Frede Mary new york” giver på Google. På den måde får danskerne fortalt, at Frede og Mary hitter i New York selvom det ikke er sandt.

Det er en skam, at vi spiller skattekroner (og deres tid) ved at anvende kongehuset til dette formål, da USA er et nøglemarked for dansk eksport og i særdeleshed design (trendsættere).

Arrangørerne af Creative Nation burde i stedet skelne til, hvem deres målgruppe er og så vælge de rette ambassadører til at sælge Danmark. Det kunne være personer med et stærkt navn i USA inden for områder som mode, design, sport og oplevelsesøkonomi.




Etiketter: , ,

lørdag, september 15, 2007

Spind selen i dansk politik

I de sidste par uger er der virkelig sket noget i dansk politik.

- Først tror de fleste valget kommer, så opstår der en intern krise i VKO omkring skattepolitikken, hvilket ender i et forlig med lempelser i bund- og mellemskatten. Et kompromis, de Konservative nok ikke klapper i hænderne over.

- Dette får Ny Alliance ud i kulden, som så efterfølgende bliver budt op til dans af Socialdemokraterne. S er nu med på at snakke skat. De ved, at Ny Alliance kan blive chancen for at udfordre Fogh.

- Anders Fogh foretager en ministerrokade, for at signalere fokus på velfærdssamfundet. Tidligere socialdemokrat Karen Jespersen bliver ny socialminister for Venstre. Jeg så hende i Profilen på DR, hvor Kim Bildsøe trængte hende op i en krog, for eksempel omkring skattepolitik og de største sociale udfordringer i Danmark. Eva Kjer Hansen overføres til fødevareministeriet. Eva Kjer har tidligere udtalt ”ulighed kan skabe dynamik”, hvorimod mange nok stadig forbinder Karen Jespersen som en tilhænger af velfærdssamfundet. Der er mange holdninger til om dette er godt spin af Anders Fogh. I min optik er det godt spin, da velfærd bliver et nøgleområde i den næste valgkamp. Lige nu overanalyserer mange ”spindet” i rokaden, men med tiden går det nok mere i glemmebogen. Karen Jespersen skal dog være mere velforberedt inden næste valgkamps krydssild. Mon Ikke husbonden Ralf Pittelkow giver lidt gratis spin over aftensmaden?

Etiketter: ,

lørdag, september 01, 2007

Nintendo Wii giver motion

I går prøvede jeg en Nintendo Wii hos en kammerat. Må sige det er klart den fedeste spillekonsol jeg nogensinde har prøvet.
Man er selv "joysticket". Hvis du spiller bowling skal du selv placere skuddet og sætte hastigheden. I tennis skal du selv serve og smashe.
Det er en levende måde at spille på – faktisk får man pulsen op.
Der er megen samfundsdebat om, at nutidens børn og unge ikke får nok motion, men spiller for meget computer. Derfor er Nintendo Wii da ideelt – det er sjovt og giver lidt motion.
Det kan da i hvert fald sidestilles med aktiviteter som rengøring, gåture og trappegang, hvilket kan få en op på de magiske 30 minutters motion om dagen.
Hvis du ikke har prøvet at spille Nintendo Wii vil jeg klart anbefale det. Jeg skal have mig sådan en gadget.

Etiketter: , ,