Stand-Up i det politiske spin
I lørdags var der debat på Venstres sommermøde.
Jeg fik ikke set hele debatten, men uddrag hist og pist.
I går hørte jeg så på "Godmorgen Danmark" (hør dagens udsendelse) på P3 komikeren Sebastian Dorset analysere politikernes "one-liners" og komiske sans.
Han mente Villy søvndal var et komisk geni. Villy sagde omkring Venstres nye slogan "Vi kan gøre det bedre" - I har helt ret, vi kan gøre det meget bedre (med latter i stemmen).
Anders Fogh var skarp. Han sagde noget i stil med "Villy, vi ved jo du brændende ønsker dig at sidde i en ministerbil. Det tætteste du kommer på det er nok, at jeg inviterer".
Frækt sagt med et smil på læben, men måske nedskrevet hjemmefra?
Magrethe Vestager gik med da denne spøj og sagde, at hun også gerne ville invitere Fogh og Bendtsen med på hendes christianiacykel. Jeg styrer gerne, hvis I vil sidde foran. Der griber hun situationen godt.
Jeg synes det er en interessant tendens inden for det politiske spin. Det viser også, hvor vigtigt det er at brænde i gennem på kort tid i medierne.
Etiketter: Spin i politik, Valgkamp 2007

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home