DetBarBlog - Præsidentvalgkamp. Spin i sport. Spin i politik. Sitcoms.

Analyser af spin i sport og spin i politik så kattene SPINder. Skæve vinkler om politik, konspirationsteorier, præsidentvalgkamp, viral marketing/internet marketing, sitcoms, mandrilaftalen.

torsdag, august 30, 2007

Om Togbomme - Det er surt at holde i kø foran en togbom

Togbomme sikrer, at tog kan krydse strækninger sikkert uden der sker uheld. Og gudskelov for det.

Jeg kører meget bil, og oplever nærmest dagligt at holde i kø foran en togbom. Der er især en togbom ved Tarm i Vestjylland, hvor det virkelig går langsomt. Her kan man nærmest nå at bestille en pizza inden togbommen rejser sig. Træls - især inden ens morgenkaffe...

Så min oplæg er bare, hvorfor der skal gå overdrevet lang tid fra togbommen går ned til toget kommer?

I øvrigt gad jeg godt have en GPS, der kunne vise tidspunkter for togbomme. Gerne kombineret med, hvilke vindmølletransporter, der er i nærheden.





Etiketter: ,

mandag, august 27, 2007

Anmeldelse af serien Mr. Poxycat


DetBarBlog skal ikke altid handle om spin og sport, så denne gang sætter jeg serien Mr. Poxycat under lup.
Serien er en docusoap med fokus på tryllekunstneren/entertaineren Jørgen Thomsen alias Mr. Poxycat.
Serien er skrevet af Nikolaj Lie Kaas og hovedrollen Mr. Poxycat spilles af Rasmus Bjerg, der blandt andet er kendt fra Politiets Indsatsstyrke, Dolph & Wulff og Jul i verdensrummet.
Jørgen Thomsen bor med sin familie i Horsens.

Mr. Poxycat er en rigtig god og nyskabende serie med et glimt i øjet, og samtidig alvorlige elementer. Serien blev vist på TV2 Zulu, og nu er DVD'en udkommet.
Jørgen Thomsen er begyndt at trylle på fuld tid, og forsøger at skabe sig et navn på den danske showbiz scene. Hvis der er noget han IKKE mangler er det selvtillid.
Hvis der er noget HAN MANGLER er det situationsfornemmelse. Mr. Poxycat formår nemlig gang på gang at få bragt sig ud i pinlige situationer, der ville få Frank Hvam i Klovn til at fremgå som en glat ål.

Serien er på 6 afsnit, og afsnit 1 og 5 er de bedste. I afsnit 1 introduceres man til dette skøre trylleunivers blandt andet i form af historier om forsvundne kaniner, og en søn, der prøver at slå mønter ud af øret på sig selv.
I afsnit 5 er der julefrokost, hvilket betyder tryllekunstnere og sjove folk på slap linje. Man møder blandt andet ”Palle Pis” og en bedemand, der har fået lidt under vesten!

Poxycat DVD'en er pengene værd, idet det er god og anderledes humor. Dog er ekstramaterialet for tyndt – man skulle tro, der var potentiale til mere.
5 ud af 6 stjerner.

Etiketter:

lørdag, august 25, 2007

Hvad nu hvis? (Konspirationsteorier)

Du har sikkert ofte tænkt tanken ”hvad nu hvis”. Hvad nu, hvis din mor aldrig havde mødt din far?
Lad mig præsentere dig for nogle hvad nu hvis scenarier:

- Al Gore var blevet præsident i 2000? Var terrorangrebet 9/11 så sket? Havde USA invaderet Irak? Havde verden være et mere sikkert sted at færdes?

- Adolf Hitler var blevet dræbt under 1. verdenskrig? Havde vi så overhovedet set det, der i historiebøgerne kaldes 2. verdenskrig?
- JFK ikke var blevet dræbt? Hvad havde det betydet for den kolde krig?
- Peter Schmeichel ikke kom til Manchester United? Havde jeg, og tusinde andre danskere, så været Manchester United fan den dag i dag?
- Uffe Ellemann Jensen havde vundet valget i 1998? Hvor længe havde han siddet ved roret? Ville Dansk Folkeparti så have vokset så meget som de gjorde fra 1998 til 2001? Hvem havde været socialdemokratiets oppositionsleder? Ville Anders Fogh stadig have blevet statsminister?
- Danmark ikke havde vundet sølv i kvindehåndbold i 1993? Så var kvindehåndbold måske aldrig blevet stort i Danmark.

- SMS-beskeder ikke havde slået i gennem? Hvordan havde verden anno 2007 så kommunikeret?

Og man kunne fortsætte - Hvad nu hvis jeg ikke havde skrevet dette indlæg?

Etiketter: , ,

onsdag, august 15, 2007

Stand-Up i det politiske spin

I lørdags var der debat på Venstres sommermøde.
Jeg fik ikke set hele debatten, men uddrag hist og pist.

I går hørte jeg så på "Godmorgen Danmark" (hør dagens udsendelse) på P3 komikeren Sebastian Dorset analysere politikernes "one-liners" og komiske sans.
Han mente Villy søvndal var et komisk geni. Villy sagde omkring Venstres nye slogan "Vi kan gøre det bedre" - I har helt ret, vi kan gøre det meget bedre (med latter i stemmen).

Anders Fogh var skarp. Han sagde noget i stil med "Villy, vi ved jo du brændende ønsker dig at sidde i en ministerbil. Det tætteste du kommer på det er nok, at jeg inviterer".
Frækt sagt med et smil på læben, men måske nedskrevet hjemmefra?

Magrethe Vestager gik med da denne spøj og sagde, at hun også gerne ville invitere Fogh og Bendtsen med på hendes christianiacykel. Jeg styrer gerne, hvis I vil sidde foran. Der griber hun situationen godt.

Jeg synes det er en interessant tendens inden for det politiske spin. Det viser også, hvor vigtigt det er at brænde i gennem på kort tid i medierne.

Etiketter: ,

søndag, august 12, 2007

Kattejammer-rock og bogstaveleg

Anders Fogh er nu tilbage i Danmark efter sin sommerferie i Frankrig.
I forvejen var der spekulation om et snarligt valg, men efter, at Anders Fogh er tilbagevendt er gætterierne for alvor eskaleret.

Hvorfor nu? Fordi Venstre med stor sandsynlighed vil genvinde regeringsmagten, og har flere strenge at spille på. Her er et billede af nogle af de alliancer, der kan formes:

VK-regering med parlamentarisk støtte fra Ny Alliance og de Radikale. Virker sandsynligt, og vil være populært især i Konservative-kredse. Dog har Fogh haft et godt og langt samarbejde med Dansk Folkeparti. Vil han være parat til helt at droppe dem? Jeg tror det – i bund og grund tror jeg slet ikke Fogh bryder sig bestemt meget om DF, men nøje kalkulerer, hvordan magten kan fastholdes/øges.

VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Khadars mission er at minimere DFs indflydelse, og han udelukker ikke at samarbejde den vej rundt. Jeg tror bare ikke rigtig på det. På gårsdagens pressemøde sammenlignede Pia Kjærsgaard Ny Alliance med et fem årigt barn, der spørger den vokse om, hvad klokken er. Den voksne siger så ”Hvad synes du selv”.

VKYB-regering. Får både de Radikale og Ny Alliance et godt valg kan de eventuelt forhandle om at indgå i regeringen. De Radikale har et historisk talent for at søge hen mod magtens korridorer. Forholdet mellem Venstre og De Radikale er dog ikke lunt, og jeg tror virkelig, der skal gives indrømmelser fra begge sider, hvis dette skal føres ud i livet. I den i øvrigt spændende bog ”25 Statsministre” kommer man helt ind under huden på Venstre og Det Radikale Venstres historiske dårlige forhold.

VK-regering med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Virker ikke sandsynligt uden støtte fra andre partier. De er måske kørt lidt lidt surt i det, og forholdet mellem Venstre og DF er ved at være "over the hill". Kemien mellem De Konservative og DF er på lavpunktet.


SRY-regering. Dette kræver så vidt jeg kan se, at Ny Alliance og De Radikale - som under Vestager har fået vind under sejlene – peger på Thorning. Det tror jeg IKKE Khader gør, hvorfor det virker urealistisk. Desuden skal Socialdemokraterne sluge rigtig mange stemmer for at dette kan blive en realitet.

Det var bare nogle af de mulige kombinationer - der er virkelig dømt bogstaveleg på Christiansborg.
Man må konkludere, at der er kattejammer-rock og spin i dansk politik.

Etiketter: ,

onsdag, august 08, 2007

Rhain Davis - wiz kid på 9 år til Manchester United

Rhain Davis er et nyt navn i fodboldens verden.
Tjek lige denne wiz kid på 9 år give den gas på youtube.

Rhain Davis er nu på vej til Manchester United.

Hvis han fortsætter de takter ser lovende ud - moralen i at hente en så ung spiller kan man altid diskutere.

Han er for vild!

Etiketter:

mandag, august 06, 2007

Sætninger DetBarBlog "ejer" på Google

OPDATERET d. 25.9.7
Jeg lige kørt et tjek på nogle af de ord/sætninger, der er brugt på DetBarBlog. Tjek resultaterne nedenfor (Søgning på Google "sider på dansk" d. 6. august 2007). Nogle af placeringer er via DetBarBlog på overskrift.dk og artiklerne på blogbot.dk samt http://www.progressivt.dk/.

Spin i sport (Nummer 1)

Rhain Davis (Nummer 5)

Baconordning (Nummer 1)

Min Ø KRK (Nummer 1-3)

Vindmølletransporter (Nummer 4)

”Næste valg afgøres på Nettet”
(Nummer 1 på sætningen).

Star Wars og Sheffield United (Nummer 1)

Daewoo det er cool (Nummer 1)

Klaphattenes aften i parken (Nummer 1)

Næste liv en bjørn (Nummer 6)




Star Wars Theme (Nummer 7)

Analyser af spin (Nummer 1)

Togbomme (Nummer 5, 7 & 8)

Togbom (Nummer 2)

Kongehuset flopper (Nummer 1)

Valgspin (Nummer 1)

Taking out the trash (Nummer 7)

2008 bliver (nummer 12)

Sitcom junkie (Nummer 1)

Præsidentvalgkamp (Nummer 2)

Sitcoms (Nummer 4)

Mike Huckabee (Nummer 9)

Mandril (nummer 19)








Etiketter: , ,

Bliv Simpsonized!

”The Simpsons” er i disse tider på alles læber i takt med premieren på filmatiseringen af den populære animerede sitcom.
Jeg har ikke set filmen (endnu), men er imponeret over den måde filmen er blevet markedsført og modtaget på.
Her er et par eksempler:
- Omdannelse af 7 eleven butikker til Kwik-E-Mart. Et frækt stunt, hvor det har været muligt at købe produkter som Buzz Cola.

- Kåring af officiel Springfield/The Simpsons by. Dette blev virkelig hypet op som en event, som har givet masser af PR til filmen.

- Bliv simpsonized. Det er muligt at uploade et billede af dig selv, og se, hvordan du ville have set ud i Simpsons-universet. Dette er viral marketing i en nøddeskal, og jeg har da også allerede mailet linket rundt til venner.

Alt i alt er der lige nu meget snak om The Simpsons, og filmen har da også fået en god start i det danske sensommervejr.

Etiketter: ,