DetBarBlog - Præsidentvalgkamp. Spin i sport. Spin i politik. Sitcoms.

Analyser af spin i sport og spin i politik så kattene SPINder. Skæve vinkler om politik, konspirationsteorier, præsidentvalgkamp, viral marketing/internet marketing, sitcoms, mandrilaftalen.

søndag, juni 22, 2008

The two Obamas

I denne artikel kritiseres præsidentkandidaten i pole position Barack Obama, for at være en "flip flopper". (se dansk udgave her).
Han har ændret mening omkring indsamling af kampagnemidler. Fra at satse på offentlige midler har han nu erklæret, at han vil bruge private donationer.

I artiklen er det tydeligt, at mudderkastningen mellem McCain og Obama er i fuld gang. McCain skal så tvivl ved blomsten Obama, som nu oplever en smule modgang. Obama har ændret holdning i dette spørgsmål. Han skovler penge ind via private donationer, og demokraterne ved, at det bliver en lang og sej valgkamp. Money talks.

Holdningsændringer er altid interessante i politik, og republikanerne skal angribe lige så snart de lugter blod.

Et område, hvor der også lugtes blod er omkring Mrs. Obama. Michelle Obama er kommet med uheldige udmeldinger omkring sine fædrelandsfølelser. McCain er patriot og når Obama-lejren kommer i modvind på dette område er der dømt straffespark til McCain.

I en tid, hvor boligpriserne rasler ned i USA er der stadig rift om at "købe" 1600 Pennsylvania Avenue.

Etiketter: ,

fredag, juni 06, 2008

EM 2008 tipskupon

Hermed følger mine bud på EM slutrunden.

TOP 4

1. Tyskland – var helt suveræne i kvalifikationen, og er nu tæt på hjemlandet. Dette betyder, at mange tyskere smutter til nabolandet for at se landsholdet. Ballack og Sweinstieger støber kuglerne som Klose og Podolski bomber. I de afgørende kampe kender vi tyskernes styrke: ”der er 22 spillere på banen og så vinder tyskerne”. Citat Gary Lineker.

2. Frankrig – Ribery tror jeg bliver en fornøjelse. Henry har haft en skuffende sæson, men er derfor sikkert mere sulten. Frankrig viste under WM, at de er et turneringshold, som bliver bedre og bedre. Jeg tror de kommer i finalen.

3 & 4. Kroatien og Italien. Kroatien viste stor styrke under kvalifikationen kronet med sejren på Wembley, der sendte England ud i kulden. Der kommer altid en overraskelse under en slutrunde – og i år tipper jeg på, at det bliver Kroatien. Se deres trup her, det er hovedsagligt spillere fra store europæiske klubber.
Italien skal nok komme langt selvom de er i dynamitgruppen med Frankrig og Holland. De har WM sejren for 2 år siden i bagagen. Profiler som Luca Toni, Materazzi og Pirlo skal nok vise holdet vejen. Jeg tror dog semifinalen bliver endestationen for Italien, idet jeg tvivler på at de kan lave en ”Frankrig” ved både at vinde WM og EM.

Topscorer
F. Torres

Spanien plejer ikke komme hele vejen under slutrunderne. Mindre kan dog også gøre det, for at skyde Torres til tops som superbomber. Han er blandt de mest scorende i år med storform for Liverpool, og uden Raul er han om nogen stjernen for Spanien. Mod Rusland, Grækenland og Sverige kan der nettes måske i alt 4 gange. I kvartfinalen scorer han måske en enkelt kasse, og 5 mål kan være godt nok.

Jeg mener også Luca Toni er et godt bud. Italien plejer bare spille mere henholdende, og derfor scorer Toni måske ikke så mange mål.

Ronaldo har scoret historisk mange mål i år for Manchester United – som højre fløj! Jeg tror Portugal kommer i kvartfinalen. Det vil sige fire kampe for Ronaldo at score minimum fire mål. Hans track record taget i betragtning kunne det nemt ske, men jeg tror han ender på 2-3 stykker. Oddset på ham er også for lavt.
En dark horse kunne være Henke Larsson! Det ser ud til at han starter inde
http://politiken.dk/fodbold/em2008/article519936.ece .
Man tror altid han er stoppet på landsholdet. Henke er som en rockgruppe, der holder farewell concert – igen igen! Odds 75 hos Unibet er det et forsøg værd.

Går Tjekkiet videre fra gruppen? JA odds 1,80 hos Unibet
Tjekkiet har et stærkt hold, og har tidligere vist styrke under EM-slutrunder. Jeg tror de følger Portugal til kvartfinalen, og mener at der er værdi i dette spil.

Etiketter: ,

torsdag, juni 05, 2008

Kampen om Det Hvide Hus – Obama eller McCain


På lørdag ventes Hillary Clinton officielt at smide håndklædet i ringet, og erklære sin videre støtte til Barack Obama. Dette er dog kun formaliteter, for efter Obamas seneste sejr har han allerede erklæret sig for demokraternes præsidentkandidat i en sejrstale. Der spekuleres nu i om Obama vælger Hillary som "running mate". Det tror jeg ikke, men
hun får nok nogle politiske indrømmelser.

John McCain har længe været republikanernes præsidentkandidat. I måneder har han lagt i venteposition mens Obama/Hillary fik afgjort straffesparkskonkurrencen om spidskandidaturet. Han har nærmest været i mediernes baggrundsstøj, og må trippe for at debattere med Barack Obama.

Hvem står stærkest til at indtage det hvide hus – Obama eller McCain?
Change vs. krigsveteran – nyt blod eller ”McBush”

46 årige Obama positionerer sig på change. Han vandt over Clinton, fordi han var the new kid in town med en karismatisk personlighed.
71 årige McCain er en garvet krigsveteran, som nyder stor respekt for sin patriotiske indsats under Vietnam-krigen.

USA og verden vil se nyt blod efter otte år med Bush. John McCain har to store svagheder; alderen og at han skal overtage tronen efter en historisk upopulær præsident. Overordnet vil han videreføre
Bush Doktrinen ('Enten er I med os - eller I er med terroristerne).

Med sin baggrund er John McCain en garant for en hård sikkerhedspolitik. Han vil have et vågent øje til Iran, Nordkorea og andre stater, der kan true USA’s sikkerhed.

Obama har indikeret, at han er parat til at forhandle med Iran. Selvfølgelig er han er ikke kun en Mr. Nice guy, men åbner op for dialog.

Økonomisk er USA i en dårlig situation; boligpriserne er raslet ned, dollarkursen er styrtdykket og FED giver kunstig åndedræt til økonomien (bl.a. via nedsættelse af renten). ”Når USA nyser, bliver Europa forkølet” – i hvert fald på sigt. Derfor er det noget danskerne kan mærke. Økonomien er også noget, der kan få amerikanerne til at hælde til en demokrat.

På det personlige plan er Obama kilometer foran McCain. I de kommende debatter kan man nærmest se McCain komme op på scenen med rollator. Alt i mens kan ”rockstjernen” Obama nærmest moonwalke ind på scenen. Jeg mener bestemt McCain er en stærk person som man absolut ikke skal undervurdere.

Obama er bare en ener. En person man vil tale om i generationer, og som kan og vil skabe en bedre verden.
McCain vil videreføre de seneste otte års politik. Valget er amerikanernes.

Etiketter: ,