DetBarBlog - Præsidentvalgkamp. Spin i sport. Spin i politik. Sitcoms.

Analyser af spin i sport og spin i politik så kattene SPINder. Skæve vinkler om politik, konspirationsteorier, præsidentvalgkamp, viral marketing/internet marketing, sitcoms, mandrilaftalen.

fredag, marts 21, 2008

OL i Beijing bliver Spin City


Til sommer løber kæmpe begivenheden OL af staben i Beijing. Allerede nu må man spørge sig selv: Får det sportslige eller det politiske fokus?

Hvad sker der, når finalen i hundredemeter-løb skydes i gang? Vil man imponeres over atleternes speed eller tænke, der burde slet ikke afholdes OL her. Jeg tror, at det sportslige trods alt får fokus. For fire år siden blev der også talt meget om bygningskaos i Athen. Det snakkede medierne ikke meget om undervejs. Dog er dette noget andet, idet situationen i Tibet er meget tilspidset. I Athen var det kroner og ører, hvor vi nu taler om menneskeliv i Tibet.

Når alt kommer til alt er der kommercielle interesser i, at vi sidder klistret fast foran fladskærmsfjernsynet. Først og fremmest har tv-stationerne interesse i høje seerantal.

Dernæst har detailhandelen altid succes med, at lange flere produkter over disken i forbindelse med en stor sportsbegivenhed som OL. Mange tror, at HD-tv vil få det helt store gennembrug ved sommerens EM i fodbold og især det efterfølgende OL.

Slutteligt – og med størst vægt – har Vesten brug for at være på god fod med Kina. De producerer mange af vores varer, og er blevet en politisk- og handelsmæssig stormagt. Også for Danmark. Dette i sådan en grad, at man næsten kan sige, at Vesten er ”under tøflen” med den kinesiske stormagt.

Allerede nu står det soleklart, at OL I Beijing bliver Spin City. Sporten og det politiske bliver blandet sammen, det kan simpelthen ikke undgås. Ud over det, er kronprinsen kædet sammen med OL som opstillet kandidat, hvilket også giver sagen et royalt islæt.

Peter Mogensen har skrevet et spændende indlæg om begivenhederne i Tibet versus det kommende OL i Kina.
http://blog.politiken.dk/mogensen/

http://politiken.dk/udland/article483837.ece
http://jp.dk/udland/asien/article1300373.ece

Etiketter: , , ,

torsdag, marts 20, 2008

Ny blog om Michael Maze


Som bordtennisfan har jeg oprettet en engelsk blog om Michael Maze. Formålet her er at følge Michael Mazes vej til OL i Beijing. Jeg tror dette bliver Mazes helt store gennembrud, og vil her poste indlæg om hans forberedelser hertil.

Etiketter: , ,

lørdag, marts 08, 2008

Politisk gemmeleg – Thorning og S i Helle

For tiden udspiller der sig en magtkamp i mellem Socialdemokraterne og SF. De politiske iagttagere er Vilde Med Villy mens Helle Thorning er på vej i glemmebogen.


SF fik et kanonvalg i november, og fremlægger politik med stor succes. Folkelige Villy Søvndal er ved at skyde SF i stilling som et bredfavnede socialistisk midterparti. Dette er senest eksemplificeret via Søvndals kursskifte i udlændingepolitikken.
http://politiken.dk/politik/article480613.ece


Samtidig kæmper Socialdemokraterne med at brænde i gennem i medierne. Frem for at præsentere ideer eller nye visioner ser man nu Thorning kommentere SF’s udspil. Lillebroderen SF er blevet voksen – og står nu ikke længere i skyggen af storebroderen S. Ja, der er faktisk tale om, at lillebror giver storebror politisk buksevand. Hvis det poliske spil havde været gemmeleg havde Helle Thorning vundet. Problemet er, at Thorning som statsministerkandidat ikke kan gemme sig i ”helle”.

S skal simpelthen proaktivt tilbagevinde fokus i stedet for at synge ”Anders and Pia, sitting in a three k-i-s-s-i-n-g”. Hun kunne starte med at opdatere
sin blog mere hyppigt med sine indspark. Thorning skal simpelthen ændre taktikken fra at spille italiensk til at spille brasiliansk, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at indtage statsministeriet.


I samme åndedrag som Thorning vinder gemmelegen griner Anders Fogh hele vejen til ministerbilen.

Etiketter:

mandag, marts 03, 2008

Super Tuesday 2







I morgen kan vi nærme os en afgørelse på det demokratiske præsidentvalg. Der er dømt valg i afgørende stater som Texas og Ohio.
Mens det kun er ugennemskuelige matematiske beregninger, der kan forhindre John McCain i at vinde republikanernes kandidatur, er det stadig åbent i mellem Obama og Clinton.

Obama har siden Super Tuesday skøjtet i gennem de seneste stater med 11 sejre i træk. Lige nu har han et forspring på godt hundrede mandater med kraftig medvind i ryggen. I morgen er der så to afgørende stater i spil, hvor Clinton skal vinde for at undgå et decideret stormvejr.

Kan Clinton komme tilbage? Hvis hun vinder de to store stater genfinder hun melodien.

Clinton-staben har prøvet flere aggressive metoder på det seneste:

1. Deltagelse i programmer som Saturday Night Live og The Daily Show
2. Reklame mod Obama, der fremhæver, at Clinton er den erfarne kandidat
3. Turban-historien, som – efter sigende – skulle være lækket af en Clinton-medarbejder.
Obamas reaktion har været rolig. Som modsvar på TV-reklamen bruger han Irak-kortet. Altså, at han stemte i mod krigen. Ikke Bush, Clinton eller McCain, men Obama.

Det er tydeligt, at Clinton er forfølgeren i valgkampen og, at HUN skal angribe for at vinde Super Tuesday 2/Junior Super Tuesday.

http://edition.cnn.com/ELECTION/2008

Etiketter: ,

lørdag, marts 01, 2008

Fogh Unplugged - live fra Texas


Tak til Hr. Spinmester Michael Kristiansen, som i programmet ”Mogensen og Kristiansen” opfandt udtrykket ”Fogh Unplugged”. Dette dækker over Foghs beskrivelse af sine meritter med George Bush.
Anders Fogh har stolt noteret, hvordan de to herrer udenrigspolitisk har holdt sammen i tykt og tyndt. George og Anders – nu Unplugged. Live fra ranchen i Texas.

”Fogh har overlevet Bush”, noterede Michael Kristiansen og Peter Mogensen. Jævnfør, hvordan andre statsledere som Tony Blair er blevet lynchet på grund af Irak-krigen.

Nu har Michael Kristiansen selv ageret som Anders Foghs ukronede spindoktor. Som ex. Fogh-medarbejder har Kristiansen mandat til at skyde med skarpt – også selv om det er for sjov. Kan man i øvrigt sammenligne spindoktoren Michael Kristiansen med Darth Vader i Star Wars? Darth Wader er vel om nogen mørkest fyrste. Man betegner ofte spindoktorer med grå eminencer, der kynisk kalkulerer, hvordan angrebet skal gribes an. Engang var Michael Kristiansen på Foghs hold (good cop) på samme måde som Darth Vader var blandt ”de gode” i Star Wars. Nu hører man ofte Michael Kristiansen rose Villy Søvndals forståelse for det politiske spil. Ja, havde der været et program, der hed ”Vild med Villy” ville Michael Kristiansen være selvskrevet som 13-tal givende dommer.

Netop Villy Søvndal er en mester i spin. Han formår ligefrem at modtage shout out's fra liberale løver på sin blog. Dette er qua hårde udmeldinger mod ”radikale fantasters” ytringer mod Danmark. Kan Villy mene det, kan den Informations-læsende dansker også. Derved bliver det mainstream.

Om ”Fogh Unplugged” bliver mainstream skal være usagt. Et godt bud på en første single er ”Virak i Irak” - featuring George Bush.

Etiketter: ,