Dansk Folkeparti og Spin

Dansk Folkeparti er danmarksmester i strømlinet kommunikation. Med visionen ”Dit land, dit valg” positioner Dansk folkeparti sig som danskhedens vogter. En stemme på Dansk Folkeparti er stemme på Danmark. George Bush kunne ikke have sagt det mere enkelt.

Kommunikationen er personificeret af partileder Pia Kjærsgaard, der støber de strategiske kugler. Hun lukrerer på de loyale løjtnanter Kristian Thuesen Dahl og Peter Skaarup, der så kaster de patriotiske kugler.

Partiet har mærkesager som udlændingepolitik, ældrepolitik og EU-politik.
Fællesnævneren er, at politikken skal bevare Danmark. De vil stramme op på udlændingepolitikken, de ældre skal have flere midler og Danmark skal i k k e være en europæisk stat.
Der er en klar strømlining.

Når topledelsen udtaler sig om mærkesagerne er der altid ”Danske rekvisitter” i billedet. For eksempel i form af dannebrogsflaget, et kolonihus eller Dybbøl Mølle.

Organisatorisk er Pia Kjærsgaard en autoritær leder, idet hun ikke tolerer nogen afvigelser fra mærkesagerne. Siger partifæller hende i mod er det ud af vagten.

Dansk Folkeparti er så godt ”spindet”, at man kan høre kattene skrige i baggrunden.

Demokratisk sejr skaber demokrati

Bush fik en på snuden i midtvejsvalget i i USA, idet demokraterne vandt i kongressen.
De fratog republikanerne flertallet i både senatet og repræsentanternes hus.

Dette er et stor nederlag for Bush, eftersom han har personificeret den republikanske valgkamp. Sloganet har været "Stem på os er ligmed patrotisme" mens en stemme på "de liberale demorakter er på fjenden".

Kilden til kovendingen i den amerikanske vælgerflygtning er især udviklingen i Irak. Her bliver nyhedsstrømmen værre og værre.
Samtidig har moralske værdier og korruption spillet en stor rolle. Republikanerne har positioneret sig som et kristen, moralsk parti med et "korrekt" værdigrundlag. Derfor rammer det dem som en boomerang, når partifæller kædes sammen med sexskandler og økonomiske skandaler.

Bush's konsevens har været, at fyre forsvarsministrer Rumsfeld. Desuden har han åbnet op for et bredere samarbejde med demokraterne. Husk på, at han kun har to år til at skabe et godt billede i historiebøgerne.

Demokraterne har nu en stor indflydelse på beslutningsprocessen og lovgivningen i skikkelse af formand Nancy Pelosi.

Kan de blive enige med Bush om strategien i Irak?
Vil de bane vejen for "Det Hvide Hus" i 2008?
Hvordan vil Fogh reagere?

Det bliver spændende at følge.